Skip to content

Industriprint

Industriprint – Fra serigrafi til en stærk, produktfokuseret B2B-forretning

Ydelser fra Spacemonkii: Digital strategi, SEO, weboptimering, konverteringssporing, content og kommunikation.

Udfordringen
Industriprint har mange års erfaring med serigrafi/silketryk og printløsninger til industrien. Udfordringen var at gøre det langt tydeligere, hvilke konkrete produkter og ydelser der er vigtigst for B2B-kunder – og samtidig sikre, at siderne tiltrak de rigtige henvendelser (fx at alarmskilte ikke blev opfattet som “køb ét skilt som privat”).

Løsningen
Sammen med Industriprint satte vi fokus på et mere målrettet website-setup, der både styrker synlighed i søgning og sender brugere videre til de rigtige produkt-sider.

SEO og landingssider med produktfokus
Vi optimerede centrale landingssider og gjorde det tydeligt, at Industriprint leverer til professionelle kunder og i oplag. Fokus blev især lagt på:

Alarmskilte til erhverv (B2B)

3D klistermærker (doming)

Laserskæring i aluminium og stål

On-page optimering og intern linkstruktur
Vi forbedrede titler, metabeskrivelser, hero-tekster og sektioner på de vigtigste sider, så de rammer relevante keywords (fx serigrafi/silketryk, alarmskilte, doming og laserskæring) og guider brugeren naturligt videre via interne links.

Konverteringssporing og datagrundlag
Vi satte tracking op, så Industriprint kan se, hvilke sider og produkter der skaber henvendelser – og hvor brugere falder fra. Det giver et bedre grundlag for både SEO, annoncering og løbende optimering.

Klar B2B-positionering og færre irrelevante leads
Vi arbejdede aktivt med tekst og struktur, så det fremgår tydeligt, at Industriprint er en B2B- leverandør. Det reducerer irrelevante henvendelser fra privatpersoner og øger kvaliteten af leads fra virksomheder og samarbejdspartnere.

Se mere på Industriprint.dk.

Næste projekt
Back To Top